“Jeg arbejder værdibaseret
med fokus på motion,
udvikling og gode oplevelser”
TRÆNINGENS INDHOLD
Mit hovedformål er at skabe hele tennisspillere, som er gode til at spille kamp. Jeg arbejder med det tekniske, det fysiske, det mentale og det taktiske.
Jeg har en meget personlig tilgang til alt min undervisning, da spillerne kommer med forskellige niveuaer, kompentencer, udviklingspotentiale og forskellige måder at lære på.
Teknisk
Jeg arbejder meget individuelt med udgangspunkt i spilletype. Teknikken skal ikke kun være flot, men effektiv i kampsituationer.
Fysisk
Jeg arbejder intenst og specifikt med benarbejde, baneplacering og bevægelsesmønstre, i balance med spillerens alder og fysiske formåen.
Taktisk
Jeg arbejder med udgangspunkt i spillerens spiltype og våben. Men søger også at udvide repertoiret. Jeg arbejder med spillesituationer og spilmønstre. Jeg vil lærer spilleren at tænke tennis og derigennem gøre spilleren til sin egen coach. Det gør dem utroligt stærke i kampsituationen.
Mentalt
Tennis er en ekstrem sport på det mentale plan, jeg arbejder intenst med at gøre spillerne bedre til at få det bedste frem i sig selv i kampsituationen. Jeg arbejder med ritualer, stress håndtering, afspænding, vejrtrækning og positiv tankegang.